|
 |
Horsens OK indbyder til DM mellem den 28. august 2010 Sukkertoppen (Færch Plantage)
|
 |
|
|
|
|
Sukkertoppen og Klostermølle
Horsens OK glæder sig til at byde dig velkommen til Sukkertoppen og Klostermølle. Et fantastisk terræn med spændende natur og kulturhistorie.
Sukkertoppen hæver sig 80 meter over Gudenådalen ved bakkens fod og 108 meter over havet.
Navnet kommer af det hvide kvartssand i undergrunden, der var synligt på lang afstand, dengang toppen blev afgræsset af kvæg og får.
I øvrigt holdt allerede vikingerne til på toppen, hvorfra de havde godt udsyn over, hvad der foregik i dalen.
Sukkertoppen er et af de 15 "bjerge", der er med i Bestig Bjerge.dk.
På hjemmesiden kan du læse beskrivelser og se billeder fra terrænet.
F.eks. BestigBjerge's beskrivelse af Sukkertoppen.
Og nordmanden Roger Pihl's beretning.
Her er der også flere billeder fra skoven og toppen.
Klostermølle
Har du fået højdemeter nok under din løbetur, så du ikke kan fristes af en tur til toppen, kan et besøg på Klostermølle neden for bakken anbefales. Her kan du gå en tur langs med den kanal, som benediktinermunkene på Voer Kloster gravede med håndkraft for hundredvis af år siden for at udnytte Gudenåens vand til mølledrift, og som stadig leder Gudenåens vand forbi deres Klostermølle og ud i Mossø.
Klostret er første gang omtalt i 1183 og var i funktion indtil reformationen.
Men munkenes arbejde med at grave Klosterkanalen har også været udnyttet senere, da der på stedet blev bygget et træsliberi, der brugte vandkraften til produktion af papirmasse. Så sent som i perioden fra 1933 til 1974 har der været papproduktion på stedet, og den store lade til tørring af pappladerne kan stadig besøges. Fra øverste etage kan man også iagttage fuglelivet ved og over Mossø.
Det hele ligger lige for dine fødder. God tur.
Tilbage til DM mellem.
| | |