Skovtrolde: 3-6 årige

Vi har i øjeblikket ingen træner til skovtrolde-holdet og kan derfor ikke tilbyde denne træning.

Hvis det er noget for dig at stå for skovtroldene så ret henvendelse til madsmikkelsen@yahoo.dk

——–

Hvem: Skovtroldene er holdet for de 3‐6 årige. Du er som forældre naturligvis meget velkommen til at lege med os, men dit barn må gerne selv deltage som skovtrold imens du tager en tur i skoven. Hvis dit barn ikke er selvhjulpet forventer vi dog du deltager sammen med dit barn.

Hvornår: Vi har skovtrolde ca. hver anden tirsdag kl. 18.00 til 19.00, i klubbens kalender (link), kan du finde de aktuelle datoer samt information om mødestedet for 2015. Vi holder altid skovtrolde den første tirsdag i måneden hvor der er supertirsdag med fællesspisning i klubhuset, disse dage mødes vi som oftest mødes ved klubhuset eller et sted i Horsens. De tirsdage der ikke er skovtrolde er I naturligvis stadig velkommen til tirsdags træning hvor der vil være mulighed for at tage en tur i skoven med dit barn på et begynderkort.

Hvad laver vi: Ude i skoven leger vi forskellige lege, som gør børnene trygge ved at være i skoven. Vi udfordrer og styrker børnenes motorik ved f.eks. at kravle i træer, hoppe på sten, løbe på skråninger og kravle igennem krat. Vi snakker om de ting vi ser, så børnene lærer at observere naturen og finde signaturene fra o-løbs kortet i naturen. Men vigtigst af alt: vi har det sjovt.  Vi har altid tid til at finde frøer, små edderkopper eller kigge på en myretue.

Vi går altid i skoven samlet, men det er vigtig at forældrene siger farvel til både træneren og dagens vært inden I kører hjem, så vi er sikre på at alle er taget hjem fra skoven med mor og far.

Når skovtroldene er slut serveres der frisk frugt til børnene.

Pris: Det er gratis for medlemmer af Horsens OK at deltage i skovtrolde. Er du ikke medlem kan dit barn deltage for 10 kr. (pr. barn).

Træner: Ledig

Traditioner: Som medlem er skovtroldene også velkommen til at deltage i en række af de hyggelige og traditionelle arrangementer som afholdes for børn og ungdomsløber i Horsens OK.

Forårstraditioner:
  • Den første tirsdag i måneden er der supertirsdag med fællesspisning for hele familien.
  • I februar holder vi fastelavnsfest.
  • I forbindelse med påsken er der påskeægløb
  • I forbindelse med Sct. Hans bager vi snobrød.
  • Den sidste gang inden sommerferien afholdes lagkageløbet.
  • Alle skovtrolde der har været med til minimum 4 af de x træningsdage i foråret 2015 får en træningsmedalje.
Efterårstraditioner:
  • Den sidste gang til udendørs efterårstræning tager vi i svømmehallen.
  • I efteråret afholdes der en ungdomsfest.
  • Alle skovtrolde der har været med til minimum 4 af de x træningsdage i efteråret 2015 får en trænings T-Shirt.
  • De 6 årige kan deltage i vintertræning i hallen på Midtbyskolen
  • Inden jul er der juleafslutning med leg i BowlnFun legerummet for alle under 6 år og bowling for alle over 6 år